23948sdkhjf

Vejarbejde truer fynsk Dagli’Brugsen på eksistensen

Et langvarigt vejarbejde truer med at tage livet af Dagli’Brugsen i Millinge nord for Faaborg.

- Nogle dage er vi helt nede på at have halveret omsætningen sammenlignet med den samme dag sidste år. Og det kan vi ikke holde til i ret lang tid, siger Jan Petersen, der er brugsuddeler i Dagli’Brugsen, til TV2 Fyn om arbejdet, der er sat til at vare ind til 20. december.

Søren Kristensen (V), formand for teknik og miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, erkender, at situationen er uheldig. Han understreger dog, at lovgivningen ikke gør det muligt for kommunen at kompensere Dagli’Brugsen.

- Vi vil gerne fra kommunen være behjælpelige med de ting, vi nu kan som indkørsler og skiltning. Det er det, vi kan. Mere kan vi ikke, siger han.

Ifølge brugsuddeler Jan Petersen kan løsningen derfor være, at Dagli’Brugsen får kredit hos Coop. Det bliver afklaret på et møde i næste uge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078